Pædagogisk tilgang med ikke-konfronterende metoder og Low Arousal principper
Effektiv konfliktnedtrapning
Vi arbejder ikke-konfronterende og med konfliktnedtrapning efter et sæt konkrete redskaber. De er udarbejdet af psykologerne Bo Hejlskov Elvén og Leif Grieffelde. Grundtanken er, at problemskabende adfærd kan undgås, hvis man arbejder ud fra den rette pædagogiske tilgang.
En tilgang der mindsker konflikt og problemskabende adfærd. Der arbejdes med afledning, afskærmning og et minimum af stimuli.
Derudover sætter vi krav til den enkelte, der er overskuelige og kan honoreres af borgeren. Som medarbejder kan man med stemme og kropssprog, nedtone affekt. Det vil sige at man undgår øjenkontakt og andet konfronterende kropssprog og taler med dæmpet stemme. På den måde vil stress og indre ængstelse hos borgeren mindskes. Mange mennesker med Autisme bliver affektsmittede og derfor er denne tilgang og forståelse særdeles vigtig, da vi selv skal bevare roen og på den måde smitte positivt. Dette reducerer dermed en frustration eller problemskabende adfærd.
Individuel tilgang, respekt og konstruktive relationer
Principperne bag low arousal er:
- Afledning
- Affektsmitte
- Affektive metoder
- Ved fysisk kontakt
- At lande igen
Med Low Arousal afdækker vi de årsager og udløsende faktorer, der ligger bag den uhensigtsmæssige reaktion. Krisen bliver analyseret og evalueret. Den pædagogiske indsats tilbyder ingen generelle løsninger, men en nøje afstemt individuel tilgang.
Vi fokuserer på den enkeltes funktionsniveau og hvordan han eller hun gerne vil leve sit liv. Etik og respekt er vigtige hjørnesten i arbejdet. Vi opnår at berolige den underliggende parathedstilstand og dermed den aggressive adfærd. I stedet får vi mulighed for at danne konstruktive relationer.
I fællesskab med borgeren tilrettelægger i en ny dagligdag med overskuelige krav, der svarer til den enkeltes funktionsniveau og ønsker. Vi giver borgeren ansvar og kontrol tilbage over sit eget liv. På den måde bliver han/hun en aktiv sparringspartner, der byder ind med det, han/hun magter og kan. I gensidig respekt og tillid til hinanden opnår vi et frugtbart samarbejde, der skaber overskud til at indgå i positive sammenhænge.