Visitation

Visitation til Bostedet Latitude

Visitation til Bostedet Latitude sker jf. Servicelovens §§ 107 og 108. De fleste af beboerne på Bostedet Latitude har været tidligere været visiteret til andre bosteder, eller forsøgt hjulpet på anden måde efter andre bestemmelser i Serviceloven.

Beskrivelse af en visitation 

Efter et kig rundt på Latitudes hjemmeside, er du sikkert blevet mere nysgerrig, og interesseret i at høre mere omkring den egentlige visitation til Bostedet Latitude. 

Den kommunale sagsbehandler henvender sig til Bostedet Latitude for at høre mere om bostedet og om pladssituationen. Hvis du som sagsbehandler fortsat har interesse for bostedet, er det nødvendigt at Latitude får tilsendt relevante oplysninger om en evt. kommende beboer. Der kan være tale om funktionsevneudredningen og faglige vurdering (VUM), relevante lægelige oplysninger samt relevante oplysninger i form af sociale anamnese og udtalelser. 

Personalet på Bostedet Latitude drøfter sagen og foretager en vurdering af, hvorvidt der kan være et match. Denne vurdering sker med afsæt i dels vores målgruppe, borgerens behov for hjælp og støtte set i forhold til vores pædagogiske metoder og i vore kompetencer.   

Visitationsmøde

Den bevilgende myndighed får en tilbagemelding, og der aftales et tidspunkt for afholdelse af møde. Ved mødet deltager ledelse og fagligt personale fra bostedet. Mødet foregår i første omgang uden den kommende beboer, evt. forinden og i umiddelbart tilknytning til møde med deltagelse af evt. kommende beboer. 

Beboeren får en rundvisning på bostedet, og han/hun får en beskrivelse af stedet og dagligdagen på stedet. Beboeren får herefter nogle dage til overvejelse af, om det kunne være et egnet bosted for ham/hende. Samtidig overvejer Bostedet Latitude igen hvorvidt der kan være et match. 

Det er den bevilgende myndigheder, der træffer den endelig afgørelse og laver en bevilling. Bostedet Latitude får besked fra bevilgende myndighed. 

Inden indflytning

Når der er truffet en afgørelse om indskrivning på Bostedet Latitude, har sagsbehandleren ved kommunen og beboeren udarbejdet en handleplan jf Servicelovens § 141 indeholdende de indsatsmål, der skal arbejdes ud fra. Der aftales et indflytningstidspunkt, og Bostedet Latitude har sikret, at boligen er indflytningsklar. Den kommunale sagsbehandler udarbejder en bestilling af social indsats og sender den til Bostedet Latitude sådan, at der kan laves delmål ud fra de formulerede indsatsmål. Delmålene laves sammen med den nye beboer.

Kontrakt

Når Latitude indgår en aftale med kommunen, vil der blive lavet en kontrakt. Til dette anvendes KL´s standardkontrakter på det specialiserede voksenområde.

Opfølgning af social indsats 

Bostedet Latitude vil, i starten, tilstræbe afholdelse af hyppige opfølgningsmøder. Dette for at sikre, at vi kommer godt i gang sammen med den nye beboer.  

Bostedet Latitude vil lige ledes tilstræbe en løbende opdatering til sagsbehandler efter behov, ligesom Latitude vil udarbejde status og tillæg til status i forbindelse med planlagte opfølgningsmøder med kommunale sagsbehandler.

Visitation

Er du interesseret i at høre mere om vores tilbud og drøfte muligheder, eller ønsker du en målgruppevurdering, så kontakt visitationen på: brian@latitude.dk eller tlf. (+45) 23 21 67 00.